DIF jagter nye trends

Aktører i idrætsgrene uden for DIF-idrætten og repræsentanter for nye idrætstrends inviteres nu via det nyetablerede DIF Trendforum til at indgå i en dialog med DIF med fokus på fremtidige samarbejder.

DIF Trendforum er en platform, hvor nye idrætstrends og DIF-idrætten kan mødes, skabe læring og sammen udvikle dansk idræt.

”Vi opfordrer, til at man griber fat i os og får gang i en mulig dialog, hvis man er repræsentant for en ny idrætstrend. Vi er meget tilfredse med de mange tilbud, vi allerede har på hylderne via vores 62 specialforbund, men idrætten udvikler sig hele tiden, og nye trends opstår. Det vil vi gerne være bedre til at favne gennem DIF Trendforum og derigennem ramme nogle nye målgrupper,” siger DIF udviklingschef, Anne Pøhl.

Skal du have lavet en fliserens i Esbjerg?

DIF er allerede nu i regi af DIF Trendforum i dialog med eksempelvis yoga, e-sport og paddeltennis, men DIF vil gerne tale med endnu flere mulige partnere, der repræsenterer nye aktiviteter og idrætstrends. Fokus er hovedsageligt på konkrete idrætstrends, men generelle samfundstendenser, som har betydning for måden, vi dyrker idræt på, kan også være områder, som DIF Trendforum tager op. 

DIF Trendforum har som målsætning:

  • At spotte nye trends, der kan kobles sammen med den organiserede idræt.
  • At udøve faglig sparring til videreudvikling af den pågældende trend.
  • At give DIF’s specialforbund mulighed for at teste nye ideer med nye samarbejdspartnere med fokus på idrætten og organiseringen af den.

Vil du i kontakt med DIF Trendforum, så henvend dig til DIF-konsulent Anders Vedel på [email protected] eller telefon: 43 26 20 71.
Læs mere på dif.dk/trendforum

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading…

0

Comments

comments