Et kært minde er på vej i glemmebogen

Dette emne er noget der lagt mig på sinde i nogen tid.Dette emne er noget der lagt mig på sinde i nogen tid. 

Jeg er 33 år gammel, kommer fra en lille by i det jyske. Tilbage i 2011 drog jeg mod store København for at udleve storbydrømmen. Det var i hvert fald, hvad jeg bildte mig selv og mine nærmeste ind. For jeg vidste reelt set ikke hvad jeg skulle dér, i den store by, hvor mulighederne var mange.

Som med en hver glæde og nye oplevelser, kommer der også perioder, hvor alle de positive nye indtryk ikke kan opveje dét savn, som af og til falder hen over en.

Savnet efter det jyske, det kendte og det trykke i området hvor jeg voksede op, og hvor min familie den dag i dag, stadig bor. 

Der var ikke andet for, da jeg i 2012 pakkede rejsekufferten, rullede gardinerne op og vandede planterne en sidste gang dette år. Turen gik mod det jyske – men blot for et kort sekund – min hverdag havde storbyen som platform, og det var kun et spørgsmål om dage og togafgange til, at jeg igen stod i min lille 1-værelses lejlighed.

Julen var herlig. Dejlig mad og skønt samvær – lige som det skal være. Da jeg stod dér, med en fyldt mave og lidt færre ønsker tilbage på ønskelisten, faldt mit blik over et gammelt familiefoto, som vi fik taget nede ved Gram slot.

Billedet var ikke fantastisk. Min onkel ligner en, som har fået trukket brændenælder hen over hele overlåret. 

Ikke desto mindre, bringer det her billede rigtig mange gode ting tilbage til mit sind. Det er som at blive draget ind i en film hvor selv de mest knasende chips ikke kan få dig ud af fokus. 

Dér stod jeg så. Stirende på det gamle foto. Min mor kom ind, og jeg tror hun hele tiden har haft en fornemmelse af, at jeg manglede noget – noget som jeg kunne holde fast ved mens eventyret i storbyen prøver at opsluge mig.

Hun sagde; “Cille, se dig lige, du står igen og forsvinder væk i billederne på kaminen. Skulle du ikke selv til at have nogle billeder op, over i din lille lejlighed?”

Lille og lille vrissede jeg kortvarrigt – mest af alt fordi, at det er humoristisk hvor meget en lille lejlighed i storbyen koster ift. murstenene i det jyske. 

Men selvfølgelig. Selvfølgelig skal jeg have nogle fotos op af min familie og jeg – for dét er om noget et værktøj, som vi alt for sjældent glemmer at tage i brug. Minder skal holdes ved lige – de går ingen steder, de forsvinder ikke i din din mailbakke, du får ikke hacket dit familiebillede for bitcoins eller noget andet.

Desværre er det bare sådan, at vi ofte glemmer det her værktøj. Det er ikke noget, som alle har hængende hjemme i stuerne – og jeg har nu fundet ud af, at jeg vil begynde at hænge billeder op. Min farmor og farfar filmede os altid lege ved poolen og i haven tilbage i 80’erne og 90’erne, og det er noget af det sjoveste, når familien samles og ser de her film. 

Elsker, elsker, elsker dét!

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading…

0

Comments

comments